AaB-profil: Vundet ude mod Viborg før, så hvorfor ikke gøre det igen? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB-profil: Vundet ude mod Viborg før, så hvorfor ikke gøre det igen?

AaBs svenske midtbanespiller Melker Widell har stor tro på, at det kan lykkes nordjyderne at slå Viborg FF, når de mødes søndag.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det spidser til i nedrykningskampen.

Med kun tre kampe tilbage er der hårdt brug for point, hvis ikke AaB skal retur ned i NordicBet Ligaen. Lige nu ligger nordjyderne nemlig under nedrykningsstregen.

På søndag skal AaB en tur til Viborg, og her har svenske Melker Widell stor tro på, at det bliver med udbytte til tabellen.

- Jeg synes, vi er virkelig dygtige. Mange af de ting, vi arbejder med sammen med Kristoffer på træningsbanen, ser bedre og bedre ud.

- Vi skal jo egentligt bare vinde den kamp (mod Sønderjyske i forrige runde, red.), hvis man kigger på de store chancer, vi har. Kan vi tage noget af det samme spil, som vi viste i 2. halvleg, med til Viborg, så bliver det en hård kamp for dem også, siger Widell til AaBs hjemmeside.

Da de to mandskaber mødtes første gang på Viborgs hjemmebane, Energi Viborg Arena, da trak AaB det længste strå med en 3-2-sejr på udebane.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det styrker kun Melker Widells tro på en sejr.

- Så har vi faktisk vundet ude mod Viborg før, så hvorfor ikke gøre det igen?, siger han.

Opgøret fløjtes i gang søndag kl. 14:00 i Viborg.

Mandag mødes AaBs konkurrenter i nedrykningskampen. Vejle Boldklub får besøg af Lyngby Boldklub i en nervepirrende duel.

Mest læste

Notifications

Notifikationer