Nu meldes det helt på plads: Xabi Alonso tager over i Real Madrid Foto: PHOTO: Soccer Football

Nu meldes det helt på plads: Xabi Alonso tager over i Real Madrid

Ifølge spanske Marca er der nu ikke mere at rafle om.

Xabi Alonso laver fagter.
Foto: PHOTO: Soccer Football

Carlo Ancelotti stopper, Xabi Alonso tager over.

Der skal efter alt at dømme skiftes ud på cheftrænerposten i Real Madrid.

Det har været meldingerne i de spanske medier det seneste efterhånden lange stykke tid, og fredag er der nu nyt.

Ifølge Marca er det nemlig faldet på plads nu.

Mediet skriver, at Carlo Ancelottis stop annonceres den 25. maj, når Real Madrid har spillet sæsonens sidste LaLiga-kamp.

Både Ancelotti og Real Madrid skulle være enige om at lægge videre samtaler til side for nu, så fokus kan sættes ind på at vinde LaLiga, hvor man med få runder tilbage halter efter FC Barcelona.

Forinden skulle man dog været nået til enighed om at gå hvert til sit i en "mere end venskabelig afsked". Han får ifølge Marca en stor hyldest, når beslutningen annonceres officielt.

Aftalen mellem dem blev indgået, da Arsenal sendte Real Madrid ud af Champions Leauge.

I stedet skriver den garvede italiener under med Brasilien, som han skal stå i spidsen for ved VM 2026.

Foto: Susana Vera/REUTERS

Og så til Carlo Ancelottis arvtager.

Ifølge Marca bliver Xabi Alonso udstyret med en kontrakt af tre års varighed.

Den tidligere Real Madrid-spiller har taget enorme skridt som træner i Bayer Leverkusen, som han tilsluttede sig i 2022.

I sidste sæson førte han Bayer Leverkusen til det tyske mesterskab - uden nederlag - og brød dermed Bayern Münchens mangeårige dominans. Samtidig blev det også til en sejr i pokalturneringen.

Som spiller nåede den i dag 43-årige spanier at tørne ud for Real Madrid 236 gange.

Mest læste

Notifications

Notifikationer