Medie: Brøndby-talent skal på endnu en prøvetræning
Han har allerede været en tur i USA, men nu går turen tilbage til Norden.

Foto: Sofus Christensen/ Campo
Han har allerede været ude og gøre sig bemærket den seneste tid, og det stopper ikke endnu.
Brøndby-talentet Oliver Sejer har den seneste uges tid været på prøvetræningen i MLS-klubben Real Salt Lake, hvor han har haft mulighed for at vise sig frem.
Men det unge forsvarstalent er ikke engang kommet hjem, inden en ny mulighed har budt sig.
Ifølge Tipsbladet skal den 18-årige Sejer på besøg hos endnu en klub. Denne gang i Norge.
Her skal prøve sig af i Kongsvinger i den næstbedste norske række.

Oliver Sejer har i denne sæson været fast mand på Brøndbys U19-hold.
Han har kontrakt året ud med vestegnsklubben.

Brøndby IF












