Kæmpe brøler blev dyrebar for Lampards tropper i playoff-kamp Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kæmpe brøler blev dyrebar for Lampards tropper i playoff-kamp

En stor fejl i Coventry City-defensiven blev kostbar.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Leeds United og Burnley er de to første oprykkere fra Championship i denne sæson.

Og fredag aften krydsede Frank Lampards Coventry City og Sunderland så klinger om at få lov til at følge med op i Premier League.

Det første af to playoff-opgør stod for døren, og det hele endte med en 2-1-sejr til gæsterne fra Sunderland.

Værterne fra Coventry var uden en skadet Victor Torp, og måske kunne danskeren have pyntet i en første halvleg, hvor begge hold kæmpede med at komme frem til chancerne.

Derfor var stillingen 0-0 efter de første 45 minutter, men i anden halvleg kom der gang i festen.

Først var det Wilson Isidor, som bragte Sunderland foran, men inden gæsterne havde nået at få armene ned igen, havde værterne svaret tilbage med en udligning.

Mindre end to minutter senere havde Coventry-profilen Jack Rudoni sparket 1-1-målet i kassen.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Derfor lignede det et tåleligt 1-1-resultat for begge hold, men kort før tid ændrede det sig.

En alt for kort tilbagelægning i Coventry-forsvaret betød, at Sunderlands Eliezer Mayenda kom på bolden, og han kunne nemt drible uden om Ben Wilson i Coventry-målet, der var kommet på mellemhånd.

Bolden blev trillet i mål til 2-1, og derfor har Sunderland de bedste kort på hånden, inden returopgøret på tirsdag, når de har hjemmebanefordelen.

Vinderen af dobbeltopgøret skal møde vinderen af den anden semifinale mellem Bristol City og Sheffield United i en afgørende oprykningskamp. Hvordan deres første kamp gik, kan du læse mere om herunder:

Premier League-kurs: Sheffield United tager første stik

Mest læste

Notifications

Notifikationer