Viborg-målmand forudser svær semifinale: Sådan skal den vindes Lars Møller/Ritzau Scanpix

Viborg-målmand forudser svær semifinale: Sådan skal den vindes

Viborg FF skal på en svær opgave torsdag aften, når de møder F.C. København på udebane i returopgøret i Oddset Pokalens semifinale.

Lars Møller/Ritzau Scanpix

Viborg FF har ryggen mod muren torsdag aften.

Her skal de møde F.C. København på udebane, hvor de skal forsøge at vende 0-1-nederlaget fra første opgør i Oddset Pokalens semifinale.

Ifølge Viborg-målmand Lucas Lund Pedersen tror viborgenserne stadig på overraskelsen, hvor flere ting skal lykkes.

- De har stor individuel kvalitet over hele linjen, men vi har mest fokus på os selv. Vi har også dygtige individualister, men også et stærkt kollektiv og det bliver det, vi skal slå dem på, siger Lucas Lund Pedersen til Viborg FF's hjemmeside.

- Det er de små detaljer, der bliver afgørende, og det så vi også i sidste uge, hvor det er en enkelt situation, hvor vi måske ikke lige var i de rette positioner i et øjeblik, og så blev vi straffet.

Viborg-målmanden ser frem til opgøret, som er en stor kamp for hele den midtjyske domkirkeby.

- Som Viborg-dreng er det selvfølgelig meget specielt. Det er ikke hvert år, at klubben står i en pokalsemifinale, så det handler om at nyde det, og så skal vi gøre alt for at vinde derovre, siger Lucas Lund Pedersen.

Det er torsdag aften klokken 19:00, at F.C. København og Viborg FF krydser klinger.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer