Viborg-cheftræner fremhæver manglende skarphed: De har én chance, og den scorer de på Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Viborg-cheftræner fremhæver manglende skarphed: De har én chance, og den scorer de på

Viborgs cheftræner, Jakob Poulsen, var godt og grundigt skuffet efter deres pokal-exit, hvor skarpheden manglede.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Årets pokalfinalister er blevet fundet, og de hedder Silkeborg IF og F.C. København.

Silkeborg besejrede i går Brøndby IF i et dramatisk opgør, og FCK klarede sig lige akkurat, da de vandt begge opgør mod Viborg FF med 1-0.

Selvom Viborg havde chancerne til at få scoret, så lykkedes det dem aldrig at få bolden i mål, og så vinder man sjældent fodboldkampe.

Viborgs cheftræner, Jakob Poulsen, fremhævede også skarpheden efter kampen.

- Det er skarpheden der er forskellen, i første kamp har de én chance, og den scorer de på, og i dag har de én chance, og den scorer de på, siger Poulsen til Campo og resten af den fremmødte presse.

- Det er ikke målet, der er chancen, fordi Claessons hovedstød er deres eneste rigtige chance i dag, og så har Lerager selvfølgelig et fantastisk mål, ingen tvivl om det.

Artiklen fortsætter under billedet:

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er skarpheden der mangler, og det skal vi blive dygtigere til, siger Poulsen.

Det var derfor også en svært skuffet cheftræner som udtalte sig til pressen efter kampen.

- Det er jo klart, at det gør skuffelsen større, når vi synes, at vi havde mulighederne for at få den her finaleplads.

Nu er det Silkeborg og FCK der skal spille pokalfinale, og det er en kamp der skal spilles på MCH Arena i Herning.

Mest læste

Notifications

Notifikationer