Gyamfi er klar til AGF-retur: Har fået hvad jeg kom for i Hobro Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3F Superligaen

Gyamfi er klar til AGF-retur: Har fået hvad jeg kom for i Hobro

Den ghanesiske angriber har i Hobro fået den spilletid, han ikke fik meget af i tiden hos AGF.

Richmond Gyamfi jubler over scoring i Hobro.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I sit første halvår i klubben blev det bare til 33 minutter i Superligaen.

Richmond Gyamfi blev sidste sommer hentet til AGF fra Hobro, som indkasserede en flot transfersum for den lynhurtige angriber. 

Efter bare fire korte indhop i sæsonens første seks superligakampe måtte Gyamfi se langt efter yderligere spilletid i Superligaen resten af 2024.

Derfor kom det heller ikke som det store chok, da den 20-årige angriber denne vinter vendte retur til den nordjyske klub på en lejeaftale for resten af sæsonen, og på DS Arena har Gyamfi fået præcis det, han kom efter.

- Jeg ville bare gerne have spilletid, så jeg kan blive klar til den kommende sæson i AGF. Det er det, jeg har håbet på, og det er for spilletiden, jeg kom hertil, så jeg kunne forberede mig til den kommende sæson. Jeg har fået det, jeg kom her for, og vi kører på, fortæller Richmond Gyamfi.

Selvom gennembruddet ikke kom på Fredensvang i første omgang, så har ghanesiske Gyamfi langt fra mistet modet.

- Jeg skal bare være klar, og i ferien skal jeg køre på, så jeg er klar, når vi kommer tilbage fra ferien, og så må vi se, hvad der sker, lyder det fra Gyamfi.

Det var netop NordicBet Liga-klubben Hobro IK, der sidste vinter hentede Gyamfi til Danmark efter et par vellykkede prøvetræninger i det nordjyske.

Derfor har klubben Hobro også en særlig plads hos ghaneseren.

- Det har været godt. Det var i Hobro, jeg startede, og Hobro vil altid være som hjem for mig. De har taget godt imod mig, så jeg har følt mig velkommen og har haft det godt, lyder det fra den AGF-ejede angriber.

Richmond Gyamfi har i AGF kontrakt til sommeren 2029.

Mest læste

Notifications

Notifikationer