Flick langer ud efter dommeren efter hæsblæsende nederlag Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Flick langer ud efter dommeren efter hæsblæsende nederlag

Hansi Flick var ikke videre imponeret over kampens dommer tirsdag aften i Milano.

Hansi Flick efter FC Barcelonas nederlag mod Inter i Milano.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

To vilde semifinaler er færdigspillede.

Tilbage står Inter som sejrsherre med samlet 7-6 over FC Barcelona.

Det er en realitet efter 120 minutters fodbold i Milano tirsdag aften, hvor det italienske hjemmehold sejrede med 4-3.

Efter slutfløjt er det naturligt en meget ærgerlig Barca-cheftræner, der ikke kan komme udenom præstationen fra kampens dommer.

- Alle 50/50-kendelser gik italienernes vej. Det gør mig ked af det.

- Men jeg vil ikke sige for meget om dommeren. Det ville ikke være fair overfor mit hold, der gav alt, hvad det havde.

- Jeg har allerede fortalt ham (dommeren, red.), hvad jeg synes om hans præstation, siger Hansi Flick på pressemødet efter kampen ifølge BeIN Sports.

Kampens dommer, Szymon Marciniak, kom blandt andet særligt i fokus, da han i første halvleg tildelte Inter et straffespark efter et længere VAR-tjek.

Hansi Flick efter FC Barcelonas nederlag mod Inter i Milano.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom nederlaget og den missede Champions League-finale uden tvivl efterlader den tyske Barca-træner med en bitter følelse, var der også overskud til at kigge fremad:

- Vi er ude, men vi kommer tilbage. Forhåbentlig kommer vi også næste år til at spille i en atmosfære som den i dag.

- Vi lukkede samlet syv mål ind mod Inter, så vi skal forbedre os defensivt - men også offensivt. Vi tager ved lære, for det er en del af processen. Vi vil blive ved med at vokse, siger han.

Onsdag aften venter den anden Champions League-semifinale, når Arsenal gæster PSG i Paris.

Det første opgør mellem de to endte 0-1 til franskmændene i det nordlige London.

Du kan se højdepunkter fra tirsdagens semifinale i videoen øverst i artiklen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer