Tysk traditionsklub henter Sebastian Grønning Den danske målscorer skifter fra en tysk adresse til en anden.

Tysk traditionsklub henter Sebastian Grønning

Den danske målscorer skifter fra en tysk adresse til en anden.

Han har bombet mål ind for tyske Ingolstadt, men nu skifter Sebastian Grønning klubadresse.

Den danske angriber skal fremover tørne ud for Hertha Berlin.

Det bekræfter Hertha Berlin på klubbens hjemmeside.

Traditionsklubben har hentet den 28-årige angriber på en fri transfer, da hans kontrakt i Ingolstadt udløber ved sæsonens afslutning.

- At få lov at spille for en stor traditionsklub som Hertha BSC er en udfordring, jeg var meget ivrig for at imødekomme. Jeg ser meget frem til at bidrage til holdets succes ved at score så mange mål som muligt, siger Sebastian Grønning til Herthas hjemmeside.

Sebastian Grønning har scoret 16 gange i 28 kampe for Ingolstadt i 3. Bundesligaen i denne sæson, men har i den sidste del af sæsonen siddet ude med en skade.

Foto: Hertha Berlin

Nu skal han i stedet forsøge at score mål i 2. Bundesligaen, hvor Hertha Berlin i øjeblikket ligger nummer 11.

20 Superliga-spillere smutter om en måned – kan hentes gratis

Mest læste

Notifications

Notifikationer