Arteta jubler: Forsvarsprofil er klar til PSG-retur
Mikel Arteta havde gode nyheder med på tirsdagens pressemøde forud for returopgøret mod Paris Saint-Germain.

Riccardo Calafiorihar misset Arsenals ti seneste kampe på grund af en knæskade.
Men til onsdagens nervepirrende returopgør i Champions League mod Paris Saint-Germain er den italienske forsvarsspiller tilbage hos The Gunners.
Det bekræfter manager Mikel Arteta på tirsdagens obligatoriske pressemøde fra Paris, hvor han gav grønt lys Calafiori.
- Han er rejst med (til Paris, red.), og han er fit og klar til at spille, når vi får brug for ham. Så det er selvfølgelig fremragende nyheder, udtaler Arteta, som også havde nyt om en anden af klubben spillere.
For Justin Timbers missede weekendens opgør mod Bournemouth, men var ligesom Calafiori med i flyveren til den franske hovedstad. Det er dog endnu uvist, om han bliver klar til onsdagens kamp på Parc des Princes.
- Vi vurderer ham i dag for at se, om han kan starte kampen eller ej, udtaler Arteta på pressemødet.

Arsenal er tvunget til at komme frem over stepperne onsdag aften, efter at PSG vandt det første opgør med 0-1 på Emirates. Der er kampstart onsdag klokken 21.
Arsenal












