Trent til Liverpool-fans: Håber ikke, I dvæler ved nyheden for længe Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Trent til Liverpool-fans: Håber ikke, I dvæler ved nyheden for længe

Trent Alexander-Arnold rækker ud til Liverpools fans i kølvandet på annonceringen om hans exit til sommer.

Trent Alexander-Arnold med en hånd på Liverpool-logoet på sit bryst.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Trent Alexander-Arnold takker Liverpools fans for den store støtte, han har mærket gennem 20 år i klubben,.

Det fortæller den 26-årige back mandag formiddag i kølvandet på annonceringen om, at han stopper i Liverpool, når kontrakten løber ud efter sæsonen.

Her rækker Trent ud til klubbens fans.

- Der er en masse, jeg gerne vil sige. Det vigtigste er et stort tak. I har været der for mig fra start, I har støttet mig og været der. Jeg har følt støtten, kærligheden, og intet af det I har gjort, har gået min næse forbi.

- Jeg har elsket hvert et minut af det. Jeg håber I har følt, at det er blevet gengældt, og at jeg har givet alt, jeg kunne, til klubben. Jeg håber bare, vi er i stand til at fortsætte med at vinde kampe. Støjen [omkring min beslutning] fjerner intet fra det, vi har opnået denne sæson.

Trent Alexander-Arnold med armene ude
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det har været en fantastisk sæson. Det har været fantastisk at være en del af, og jeg håber bare, at alle er i stand til måske ikke at dvæle ved denne nyhed for længe og fejre det, resten af gutterne har præsteret, udtaler Trent Alexander-Arnold til Liverpools hjemmeside.

Trent Alexander-Arnodl er foreløbigt noteret for 352 kampe i Liverpool.

Mest læste

Notifications

Notifikationer