‘AK’ kan ende i forsvaret mod Silkeborg: Det ser måske lidt sjovt ud Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

‘AK’ kan ende i forsvaret mod Silkeborg: Det ser måske lidt sjovt ud

Vejles cheftræner forklarer tankerne bag Anders K. Jacobsens startplads.

Vejles Anders K. Jacobsen og Hvidovres Christian Jakobsen under superligakampen mellem Hvidovre IF og Vejle Boldklub på Pro Ventilation Arena i Hvidovre søndag den 21. april 2024
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Anders K. Jacobsen har spillet i angrebet i hovedparten af sine 315 hidtidige Superliga-kampe.

Men til søndagens opgør mod Silkeborg IF på JYSK Park er den 35-årige Vejle-spiller at finde ude på kanten i en 4-4-2-opstilling.

Og faktisk kan 'angriberen' ende i forsvaret til søndagens kamp, for kanterne skal stå smalt og centralt i banen, og når Silkeborg har bolden modsat 'AK', skal han rykke ned og stille sig i en fem-back-kæde.

Det betyder, at 'AK' kan ende i forsvaret, og det kan da lyde en kende mærkeligt, erkender Kielstrup.

- Jeg kan godt se, når man ser det udefra, så ser det lidt sjovt ud, at 'AK' pludselig kan ende dernede. Det er egentlig ikke det han skal, når bolden er i hans side. Det er mere, når den er i modsatte side, at han måske kan falde ned.

- Men det bliver spændende at se, hvordan vi får løst det, udtaler Kielstrup.

Se holdopstillingerne her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer