Müller føler sig stadig som en mester, selvom Poulsen ødelagde det
Godt nok blev Bayern München ikke tysk mester lørdag aften, men Thomas Müller føler sig alligevel lidt som én.

Bayern München var foran med 2-3 og kunne med en sejr kalde sig tysk mester.
Men så dukkede Yussuf Poulsen op og udlignede for Leipzig dybt inde i tillægstiden.
Derfor må den helt store fest derfor vente lidt endnu for Bayern München.
Det ændrer dog ikke på, at Thomas Müller alligevel allerede føler sig som tysk mester.
- Det udlignende mål gjorde det lidt specielt. Jeg føler mig som en mester, men arbejdet er ikke færdigt endnu. Det er sådan lidt midt imellem, siger han efter slutfløjt.
Bayern München kom i lørdagens kamp bagud med 2-0, inden man leverede et comeback og bragte sig foran med 2-3, som Yussuf Poulsen altså fik spoleret.
Thomas Müller og resten af den sydtyske storklub kan dog godt begynde at føle sig som tysk mester med god ro i maven alligevel.
Man har nemlig en målscore, der er +30 bedre end Bayer Leverkusen på andenpladsen.
Samtidig skal Bayer Leverkusen - foruden at hente 30 mål - vinde samtlige af sine resterende tre kampe, mens Bayer München skal tabe sine to, for at det skal gå galt.
Du kan se højdepunkter fra lørdagens 3-3-kamp i videoen øverst i artiklen
Bayern München
Yussuf Poulsen












