Vardy på jagt efter mål nr. 200: Nu handler det kun om ham
Jamie Vardy scorede i dag sit Leicester mål nummer 199, så han har nu tre kampe til at få prikket bolden i mål en sidste gang for at slutte på 200 mål.

Tiden er ved at rinde ud for 38-årige Jamie Vardy, der efter sommer er en del af Leicester-historien og ikke nutiden.
Men selvom at manden er tæt på de 40 år, så fejler målnæsen stadig ikke noget.
Han scorede i dag sit mål nummer 199 for Leicester, da de besejrede Southampton.
Han har nu tre kampe til at score det historiske mål nummer 200.
Leicesters helt store målræv er en særdeles populær herre i byen, og der er ingen tvivl om, at klubben også betyder meget for ham.
- Leicester er alt - Det har være mit og min families liv de sidste 13 år, siger Jamie Vardy ifølge BBC Sports efter kampen.
- Det har været så stor en del af mit liv, og man kan mærke kammeratskaber mellem spillerne og fansene, det er helt uvirkeligt.
Vardy ligger ikke skjul på, at han godt kunne tænke sig at score sit mål nummer 200 for klubben, som han har spillet for i 13 år af sit liv.
- Det er stadig nogle kampe tilbage, så forhåbentligt kan jeg tillægge lidt flere mål, siger Vardy.
Artiklen fortsætter under billedet:

Holdkammeraterne vil også gøre alt for, at det lykkes Vardy at få sit mål.
- Jeg vil ikke ligge skjul på, at de sidste kampe handler om ham - Han er Leicesters bedste spiller nogensinde, så vi er nødt til at få kampene til at handle om ham, siger forsvarsspilleren Conor Coady.
Vardy og Leicesters sidste tre kampe er mod Nottingham Forest, Ipswich og Bournemouth.
Du kan se Vardys mål nummer 199 i videoen øverst i artiklen:
Jamie Vardy
Leicester City












