Niels Frederiksen og Lech Poznan uddeler kæmpeklø i guldjagten Foto: Lech Poznan

Niels Frederiksen og Lech Poznan uddeler kæmpeklø i guldjagten

Man skulle ikke tro, at Puszcza og Lech Poznan spiller i samme række.

Niels Frederiksen med Lech Poznan logo i baggrunden.
Foto: Lech Poznan

Godt nok ligger de i hver sin ende, men de er trods alt i samme række.

Det var dog ikke til at se lørdag aften, da Lech Poznan med Niels Frederiksen i spidsen tog imod Puszcza.

Her blev det polske bundhold nemlig sendt hjem med et gigantisk nederlag på hele 8-1.

Dermed har Lech Poznan atter kun to point op til Rakow på førstepladsen.

Selvom Niels Frederiksens tropper fandt vej til netmaskerne hele otte gange, var der ingen hattrickmager iblandt.

I stedet scorede Afonso Sousa, Mikael Ishak og Ali Gholizadeh to mål hver, mens de sidste scoringer kom fra Dino Hotic og Kornel Lisman.

Allerede efter 16 minutter fra Lech Poznan foran 3-0, mens stillingen ved pausen hed 5-1. Efter pausen fortsatte holdet i samme stil.

Storsejren kan samtidig vise sig at være meget værd når mesterskabet om tre runder skal gøres op.

Med to point op til Rakow har Lech Poznan nemlig nu en målscore, der er +7 bedre end konkurrenten til guldet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer