Unikke United: Eneste hold uden nederlag i Europa
Manchester United har endnu til gode at tabe en europæiske kamp i denne sæson.

Der har været mange ting at klage over i Manchester United i denne sæson.
I Premier League ligger den engelske storklub på en særdeles skuffende 15. plads, men i Europa League blomstrer et håb, der kan gøre sæsonen en smule bedre.
Efter en overbevisende udebanesejr på 3-0 over Athletic Bilbao i Europa Leagues semifinaler har Ruben Amorims mandskab kurs mod finalen.
Det er dog ikke det eneste, Manchester United kan bryste sig med i europæisk fodbold.
Efter torsdagens sejr i Baskerlandet er De Røde Djævle nemlig det eneste hold på tværs af de europæiske klubturneringer, der ikke har tabt en eneste kamp.
Det gælder både Champions League, Europa League og Conference League.

I gruppefasen vandt Manchester United fem kampe og spillede tre kampe uafgjort, mens holdet på vejen mod semifinalen har sendt Real Sociedad og Lyon ud.
Den 8. maj skal Manchester United forsøge at forblive det eneste hold uden nederlag i europæisk fodbold, når returopgøret mod Athletic Bilbao venter på Old Trafford.
Manchester United












