Tysk avis: Bo Henriksen i dialog med Bundesligaklub
Den populære fynbo er angiveligt i dialog med en tysk danskerklub, skriver en lokal avis.

Bo Henriksen er i dialog med Wolfsburg.
Det skriver den tyske lokal avis Wolfsburger Allgemeine ifølge Bold, og Henriksen er dermed seneste dansker i rækken til at blive kædet sammen med den kriseramte Bundesliga-klub.
Brian Priske, Lars Friis og Jacob Neestrup har allerede været rygtet til klubben, som har danske Peter 'PC' Christiansen i sportschefstolen.
Men nu menes Henriksen at være i dialog med Wolfsburg.
Fynboen har været en stor succes i Mainz 05, efter han overtog roret midtvejs i sidste sæson, hvor han sikrede klubben overlevelse i Bundesligaen, og Wolfsburg-ledelsen ønsker angiveligt at få noget mere vildskab ind i truppen.
I denne sæson har Henriksen bygget på sit Mainz-mandskab og klubben kæmper lige nu med om Champions League-pladserne i den tyske Bundesliga, hvor der resterer fem kampe. Mainz ligger nummer syv, fire point efter fjerdepladsen.

Henriksens aftale i Mainz blev forlænget i starten af året og udløber nu sommeren 2027.
F.C. Københavns cheftræner Jacob Neestrup har også været rygtet til Wolfsburg, og det er helt naturligt, mener klubbens sportsdirektør. Læs mere her.

Wolfsburg
Bo Henriksen
Mainz 05












