Randers-talents drømmeindhop afgør målfest mod FCN
Randers FC sikrede sig alle tre point takket være 19-årige Mike Themsen, som leverede et sandt drømmeindhop mod FC Nordsjælland fredag aften.

Der var masser af mål fredag aften, da Randers FC tog imod FC Nordsjælland på Cepheus Park, hvor purunge Mike Themsen endte med at løbe med helterollen.
På tragikomisk vis blev ballet åbnet, da Simen Nordli trykkede af fra distancen, hvorefter bolden ramte stolpen og efterfølgende FCN-keeper Andreas Hansen i ryggen, før den gik i kassen via overliggeren.
Det lykkedes nordsjællænderne at svare igen, da et af de nyeste skud på Farum-klubbens talentstamme Levy Nene lukrerede på et oplæg fra Caleb Yirenkyi, før Randers tog føringen tilbage kort før pausen.
Med godt 20 minutter igen scorede Benjamin Nygren et kongemål, da svenskeren først vendte i kronjydernes felt, før han krøllede bolden ind bag Paul Izzo med en følt inderside.
Umiddelbart efter udligningen blev 19-årige Mike Themsen sendt på banen, og ti minutter senere blev Randers-talentet den helt store helt på Cepheus Park, da han scorede sejrsmålet.




Med sejren har Randers FC bare to point op til Brøndby på tredjepladsen, som dog har en kamp i hånden mod Superligaens førerhold, F.C. København søndag klokken 16:00.
Andreas Hansen scorer selvmål
Levy Nene udligner for FCN
Campbell bringer Randers i front
Nygren scorer kongemål
Mike Themsen scorers sejrsmålet
Målet er på vej!
FC Nordsjælland
Randers FC












