Mesterskabet kan komme i hus: Vi forbereder os til kamp, ikke fest
Vincent Kompany forlanger fokus forud for Bayern Münchens lørdagskamp mod RB Leipzig.

Hvis Bayern München vinder på udebane over RB Leipzig lørdag eftermiddag, så vinder de det tyske mesterskab.
Men selvom titlen er meget tæt på, så vil cheftræner Vincent Kompany ikke begynde at snakke mesterskab, før titlen matematisk er i hus.
- Vi får den bedste version af Leipzig at se. Det bliver hårdt, og vi skal forberede os på kampen og ikke på en fest, siger Kompany på Bayern Münchens pressemøde fredag.
Hvis Bayern München vinder, vil Harry Kane også vinde sin første titel i en alder af 31 år. Men englænderen afsoner en spilledags karantæne og kan derfor ikke være på banen, når hans længeventede titel muligvis kommer i hus.
- Vi vil vinde i morgen og blive mestre. Det vil være fedt, og det ændrer ikke noget for Harry Kane, hvis vi bliver mestre i morgen. Det er kun noget for medierne.
- Han er en af vores bedste spillere mentalt. Han ved, hans moment kommer, og han udviser selvtillid. Jeg har ikke set noget i træningen, der indikerer, at han ikke skal spille lørdag, fordi han træner godt, siger Vincent Kompany.
Harry Kane ender med al sandsynlighed denne sæson som topscorer i Bundesligaen. Englænderen står noteret for 24 scoringer i 31 kampe, og nummer to på listen er Patrik Schick fra Bayer Leverkusen me 19 scoringer.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.
Bayern München
Vincent Kompany













