Mager pointhøst påvirker AGF-humøret: Vi er ikke Mr. Happy Guy Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mager pointhøst påvirker AGF-humøret: Vi er ikke Mr. Happy Guy

AGF har ikke vundet i fem kampe, og det påvirker humøret i truppen.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AGF er inde i en udfordrende periode, hvor de blot har skrabet fire point sammen i mesterskabsslutspillets seks kampe.

Og de få point gør også, at humøret i truppen i øjeblikket ikke er euforisk, Det fortæller AGF-træner Uwe Rösler.

- Vi lader ikke som om, vi er Mr. Happy Guy, siger træneren til blandt andet Campo.

Og sådan skal det også være ifølge Rösler.

- I øjeblikket har vi vores udfordringer, og det er et stykke tid siden, vi sidst har vundet. Det ville ikke være godt, hvis vi tabte kampe, og så vi var glade hele ugen efterfølgende. Det ville ikke være rigtigt, lyder det.

Ifølge cheftræneren er der spillere i truppen, som er gode til at få lettet stemningen. Her nævner Rösler blandt andet Gift Links, som er "meget vigtig" for gruppen.

- Humørmæssigt er vi, hvor vi er, og det er et fint sted, fastslår Rösler.

AGF-træneren oplever desuden sit mandskab, som et hold der har leveret gode præstationer de seneste uger - også selvom pointene ikke er fulgt med.

- Vi forsøger at finde den rette balance. Set i bakspejlet spillede vi 75 rigtig gode minutter mod FC Midtjylland og det samme mod FCK, og vi tabte begge kampe. Så der er ingenting at være bekymret over, selvom vi skal blive bedre.

Næste gang AGF kan få flere point på kontoen er på søndag, hvor de gæster FC Midtjylland på udebane.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer