FC Fredericia kan rykke op: Kommer til at følge med på Flashscore Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Fredericia kan rykke op: Kommer til at følge med på Flashscore

Fredericia-lejren kommer til at følge, hvordan det går AC Horsens i deres opgør lørdag.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Endelig ser det ud til at lykkes for FC Fredericia.

Efter mange forgæves forsøg de seneste mange år, ligger de lige nu til at rykke op i 3F Superligaen fra næste sæson.

Allerede lørdag kan oprykningen blive sikret. Det sker, hvis FC Fredericia på udebane slår OB, mens AC Horsens samtidig taber point til Esbjerg fB.

Men ifølge FC Fredericia-direktør Stig Pedersen tager man ikke forskud på oprykningsglæderne.

- Vi tager det stille og roligt ligesom til alle andre kampe. Der er ikke stor forskel på kampene, og vi tager en kamp af gangen. Selvfølgelig er det spændende og sjovt at være en del af, og vi sidder med en god fornemmelse, siger direktøren til Campo.

Som nævnt er FC Fredericia også afhængig af et andet resultat, hvis oprykningen skal sikres lørdag, og derfor kommer Stig Pedersen også til at følge med på Flashscore på telefonen for at følge med i Horsens' kamp i Esbjerg.

- Det gør jeg. Det gør jeg altid, men det gør jeg da også lørdag. Måske specielt i morgen, griner Fredericia-direktøren.

- Der er stadig fire runder tilbage, og det er bedst for alle, at vi fortsætter som hidtil. Hvis vi gør det, så skal vi nok finde ud af det til sidst, lyder det fra direktøren.

Alle tre kampe i NordicBet Ligaens oprykningsspil sparkes i gang lørdag klokken 12:30.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer