Jesper Sørensen lovpriser “verdens bedste” Messi efter semifinalesejr
Jesper Sørensen nyder stor succes i det canadiske.

Jesper Sørensen er klar til finalen i CONCACAF Champions Cup, som er det nord- og mellemamerikanske Champions League.
Det står klart, efter hans mandskab, Vancouver Whitecaps, slog Inter Miami ud af turneringen natten til torsdag dansk tid.
Derfor røg Lionel Messi også ud af turneringen, og efter den samlede 5-1-sejr til Jesper Sørensen og co. hylder danskeren den argentinske troldmand.
- Det er svært, fordi det er verdens bedste spiller (Messi, red.), der kommer. Måske havde nogen af spillerne derude en plakat af ham, da de var børn. Min søn havde, og han er 24, siger Jesper Sørensen efter kampen ifølge mlssoccer.com.
Jesper Sørensens mandskab har undervejs slået de store favoritter CF Monterrey ud, mens de scorede i slutfasen mod Pumas UNAM i kvartfinalerne.

- Der er nogle ting, man kan arbejde med i den daglige praksis. Nogle ting man kan træne og forsøge at simulere i det daglige arbejde. Men der er også ting, man ikke kan, siger Sørensen om succesen.
- Du har brug for erfaring. Du skal til Monterrey og få resultatet for at få den selvtillid, at du kan gøre det igen. Du skal score i sidste øjeblik mod Pumas, ikke gå i panik, når de scorer tidligt, siger Jesper Sørensen.
Vancouver Whitecaps skal nu møde enten Cruz Azul eller Tigres UANL i finalen.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.
Lionel Messi
Inter Miami
Jesper Sørensen













