Ingen slinger i valsen: Chelsea kører svensk overraskelse over
Chelsea har kurs mod finalen i UEFA Conference League.

F.C. Københavns overmænd i europæiske sammenhæng, Chelsea, er i Conference Leagues semifinaler kommet på endnu en skandinavisk udfordring.
Men ude mod svenske Djurgårdens IF eliminerede Enzo Marescas mandskab stort set alt spænding med en sejr på 4-1.
Danske Filip Jørgensen startede i målet for Chelsea, mens August Priske fik muligheden fra start fra det svenske hjemmehold.
Der skulle dog kun gå 13 minutter, inden Jaden Sancho bragte Chelsea foran med 1-0 efter en passiv omgang forsvarsspil af Djurgårdens.
Få minutter inden pausefløjtet spillede Chelsea sig endnu engang frem til kassen, og her kunne Noni Madueke med en flad inderside gøre det til 2-0.
Nicolas Jackson ville også tage del i målfesten og med to scoringer på små fem minutter stod det pludselig 4-0 til Chelsea.

Selvom 18-årige Isak Mulugeta fik reduceret for Djurgården, blev det ikke til mere end et trøstemål.
Dermed venter der på på papiret en simpel opgave for Chelsea i returkampen på Stamford Bridge, der bliver spillet næste torsdag.
Djurgården
Chelsea FC












