Afklaret Amorim: Intet kan redde vores sæson Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Afklaret Amorim: Intet kan redde vores sæson

Manchester United-træneren ser et muligt Europa League-trofæ som et meget lille plaster på såret.

Ruben Amorim rækker tunge på sidelinjen under en Manchester United-kamp
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds sæson har på alle måder været undervældende og horribel.

I Premier League ligger The Devils på 14. pladsen, men alligevel konkurrerer Ruben Amorims tropper om et trofæ i indeværende sæson.

United er i semfinalen i Europa League, men selv et potentielt trofæ og adgang til næste års Champions League er ikke nok for manageren.

- Vi ved, at intet kan redde vores sæson, men det her kan få stor betydning. At vinde et trofæ og samtidig komme i Champions League og få europæiske kampe næste år kan ændre en masse i klubben – endda allerede til sommer, siger Amorim op til Europa League-braget mod Athletic Bilbao.

- Europa League ændrer ikke noget på vores problemer – det vil hjælpe os at komme i Champions League næste år, få flere penge at bruge – men problemerne er der stadig.

Manchester United er fortsat ubesejret i denne sæsons Europa League. Holdet har nettet i samtlige 19 udekampe og har samtidig holdt buret rent seks gange.

I 12 af udebanekampene er der desuden blevet scoret mindst tre mål.

Mest læste

Notifications

Notifikationer