10-0: Dansk keeper skudt helt i sænk på Færøerne Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

10-0: Dansk keeper skudt helt i sænk på Færøerne

Suveræne Kí Klaksvik vandt for ottende kamp i træk, da de slog TB Tvøroyri med hele 10-0.

Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Det bliver næppe en af de kampe, som Anders Tønnesen kommer til at huske tilbage på med et smil.

Den tidligere Lyngby-keeper måtte pille bolden ud af målet hele ti gange, da TB Tvøroyri blev smadret af suveræne Kí Klaksvik.

Opgøret sluttede med hele 10-0 til Klaksvik, der gjorde det svært for den 22-årige danske keeper.

Anders Tønnesen blev endda også noteret for et selvmål på et af målene.

I Klaksvik-målet stod der også en dansker. 28-årige Mark Jensen fik dog ikke en travl dag på kontoret, hvilket også har været tilfældet det meste af sæsonen.

Klaksvik har nemlig kun lukket tre mål ind i sæsonen, mens de har scoret hele 30 mål i de første otte kampe.

Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Kí Klaksvik har ligeledes vundet de første otte kampe i den færøske liga, hvor holdet ligger nummer et med maksimumpoint.

TB Tvøroyri ligger nummer ottendepladsen i ligaen, der består af ti hold.

Rösler storroser AGF-stjernefrø: Han har x-faktor og har fortjent det

Mest læste

Notifications

Notifikationer