Kvistgaarden: Vi går ud til 2. halvleg uden forventninger
Mathias Kvistgaarden reddede Brøndby i aftenens opgør med to scoringer.

Det var en fuldstændig dramatisk affære på Brøndby Stadion, da værterne fra Vestegnen og Silkeborg IF spillede 3-3 i den første pokalsemfinale.
Udeholdet var foran 3-0 i pausen.
Brøndby leverede derefter et comeback i andenhalvleg, hvor Mathias Kvistgaarden kom på måltavlen to gange på to minutter og fuldendte et vanvidscomeback.
Efter kampen forklarede angriberen, hvor det var et andet kampbillede i andenhalvleg.
- På en eller anden ulækker måde, som også er lidt charmerende i fodbold, så er det jo, vi går ud til andenhalvleg fuldstændig uden forventninger. Vi går bare ud og siger til hinanden "boys vi går ud og kører på, vi kan ikke tabe noget nu. Nu gør vi alt for at få et resultat med herfra", og det lykkes vi med, siger Kvistgaarden til Viaplay.
Om syv dage møder mandskaberne hinanden i returopgøret. Angriberen ved godt, at finaledrømmen på eget stadion stadig lever.
- Det betyder alt. Nu kan vi gå derover og starte fra nul. Det er et svært sted at spille, så der er meget at kigge på.
Brøndby vendte opgøret på 26 minutter fra et nederlag på 0-3 til 3-3.
Før de blågule skal møde Silkeborg, så venter F.C. København i et Derby.
Brøndby IF
Mathias Kvistgaarden












