Kallesøe skrider fra træning i Horsens – selvtræner resten af sæsonen
Mikkel Kallesøe har selv valgt at gå, fortæller Esben Hansen til Horsens Folkeblad.

En konflikt mellem Mikkel Kallesøe og AC Horsens er tilsyneladende brudt ud i lys lue.
28-årige Kallesøe kom til NordicBet Liga-klubben sidste sommer og har siden bidt sig fast på højre back, men i sidste uge fatale hjemmebanenederlag til Kolding IF var Kallesøe ingen steder at se.
For han var slet ikke udtaget til David Nielsens trup, da han havde valgt at tage imod et tilbud om at blive væk.
Det fortæller sportsdirektør i AC Horsens, Esben Hansen, til Horsens Folkeblad.
- Vi har sagt til alle, at hvis de ikke havde noget positivt at bidrage med, var de velkomne til at tage hjem, og det tilbud har Mikkel Kallesøe takket ja til, udtaler Esben Hansen til den lokale avis.
Hansen fortæller selv, at der er blevet spurgt ud i truppen i forsøget på at beskytte miljøet til træning, og her valgte Kallesøe altså at takke ja til at forlade Horsens-træningen.

Han tog ifølge avisen sine støvler og forlod området, og derfor står den på selvtræning for resten af sæsonen. Campo har forsøgt at række ud til Esben Hansen, men foreløbigt uden held.
Kallesøe underskrev en kontrakt frem til sommeren 2027, da han skiftede Randers FC ud med "Den Gule Fare" sidste år. Drømmen var oprykning til Superligaen, men den drømt ser ud til at være brast i denne sæson.
AC Horsens er otte point efter FC Fredericia i NordicBet Ligaen.

AC Horsens












