Frederik Birk fremhæver taktisk skifte: Det gav effekt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Frederik Birk fremhæver taktisk skifte: Det gav effekt

Frederik Birk er tilfreds med holdets reaktion efter en horribel førstehalvleg i kampen mod Silkeborg.

Brøndby-træneren kigger ud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF gik til pausen mod Silkeborg IF i pokalkampen efter tre indkasserede mål, men alligevel endte opgøret 3-3 mellem mandskaberne.

Cheftræner, Frederik Birk, rykkede på nogle taktiske brikker i pausen.

Netop den måde holdet tog imod strukturændringen på, roser BIF-træneren.

- Selvfølgelig så jeg hellere, at vi havde taget os anderledes ud i førstehalvleg, end vi gjorde. Men jeg er jo i tankerne sammen med min dygtige stab, om hvordan vi kan ændre det her, siger Frederik Birk til Viaplay og uddyber:

- Så vi lavede en strukturændring og fik snakket med spillerne i pausen, om hvordan vi skal approach den andenhalvleg for at se, om vi kunne komme ind i den samlede kamp igen, fordi vi vidste, at der ventede en kamp om en uge i Silkeborg. Der må jeg rose mit hold, for det gav god effekt i andenhalvleg.

Brøndby formåede at spille sig tilbage i opgøret og leverede et flot comeback mod Silkeborg.

Det andet opgør afvikles om præcis en uge på JYSK Park.

Mest læste

Notifications

Notifikationer