Efter én sæson: Mediegigant vil ud af aftale med Ligue 1 – koster næsten én milliard
Det nye samarbejde er ikke blevet nogen stor succes.

Franskmænd og englændere har aldrig for alvor været vilde med hinanden.
De historiske arvefjender lader nu til at have taget historikken med sig ind på fodboldbanen - i hvert fald i overført betydning.
Det er nemlig den engelske broadcaster DAZN, der vil ud af den femårige kontrakt, de forud for indeværende sæson sæson lavede med den franske liga Ligue 1.
Den aftale er nu havnet i ren mudderkastning mellem de to parter, som ellers lader til godt at kunne blive enige om at afbryde samarbejdet allerede efter denne sæson.
Ifølge L'Équipe har DAZN sagsøgt Ligue 1 for 573 millioner euro (4,276 milliarder kroner) i skader, efter ligaen ikke har gjort nok for at promovere DAZN's streamingservice eller for at stoppe det tv-pirateri, der har betydet, at DAZN kun har fået 500.000 betalende brugere.
Omvendt kræver Ligue 1 et sted mellem 110 og 125 millioner euro (821-933 millioner kroner) fra DAZN for at rive kontrakten itu. Det har DAZN ikke i sinde at betale, men ifølge L'Équipe er den engelske broadcaster villig til at betale 100 millioner euro (745 millioner kroner) for at komme ud af aftalen.
DAZN betaler 400 millioner euro (2,985 milliarder kroner) årligt for at at vise otte af hver spillerundes 10 kampe i Ligue 1, mens BeIN Sports betaler 100 millioner euro (745 millioner kroner) årligt for at vise den sidste af de ugentlig ni kampe.













