Bemærkelsesværdigt PSG-mål: De havde ikke andet end det
Arsenal tabte tirsdag aften 0-1 på hjemmebane til Paris Saint-Germain, som scorede efter et angreb med 26 afleveringer i træk.

Det er et svært udgangspunkt, som Arsenal i næste uge tager med til Paris, når returopgøret i Champions Leagues semifinaler skal spilles.
Tirsdag aften tabte englænderne 0-1 på hjemmebane til Paris Saint-Germain, og efter kampen var det en ærgerlig Mikel Arteta.
- Resultatet skuffer os, fordi vi kom med så meget i kampen, siger Arsenal-manageren til Amazon Prime.
Se interviewet øverst i artiklen.
Franskmændene kom foran på en scoring efter bare tre minutter.
- I de første 15-20 minutter kæmpede vi med at få momentum og at dominere. De havde ikke andet udover målet, som var et individuelt øjeblik.
- Det er forskellen på det her niveau. Efter blev holdet bedre og bedre, men det er skuffende ikke at få en scoring, siger Arteta.
Det bemærkelsesværdige ved PSG-scoringen var, at det kom efter et angreb, hvor de havde 26 afleveringer i træk.
- Kredit til dem fordi de får meget ud af situationen, som er helt lukket. Vi havde syv spillere bag bolden, og de er meget kliniske, siger Mikel Arteta.
Inden returopgøret i næste uge skal Arsenal møde Bournemouth på hjemmebane på lørdag.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.
Arsenal
Mikel Arteta
Paris Saint-Germain













