Midt i shitstorm: Rüdiger er blevet opereret
Antoino Rüdiger har tirsdag morgen været under kniven.

Antonio Rüdiger har tirsdag været under kniven i Spanien.
Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside og skriver, at den 32-årige tysker er blevet opereret for en rift i menisken i venstre knæ.
Dermed kan Rüdiger se frem til en længere genoptræning, men perioden kommer muligvis ganske belejligt, da han i forvejen ventes at stå foran en lang karantæne efter weekendens skandaløse røde kort mod FC Barcelona.
Real Madrid oplyser ikke, hvor lang tid Rüdiger er på sidelinjen, men ifølge journalisten Fabrizio Romano, så ventes han ude i knap to måneder.
Rüdiger spillede 111 minutter i lørdagens final i Copa del Rey, hvor FC Barcelona trak sig sejrsrigt ud, men tyskeren havde venstre knæ tapet op, og han var også flere gange undervejs i kampen i tydelige smerter.

Finalen blev skændet af tre røde kort til Real Madrid i slutminutterne, hvor en tydeligt frustreret Rüdiger kastede en genstand efter kampens dommer, hvorefter han blev vist ud.
Rüdiger har efterfølgende undskyldt sin optræden, og også stået skoleret foran det tyske fodboldforbund, som ikke var tilfredse med opførslen fra forsvarsspilleren. Læs mere her.

Real Madrid












