Tyskland-boss kritiserer Rüdiger efter El Clásico: Han skal ændre sig Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyskland-boss kritiserer Rüdiger efter El Clásico: Han skal ændre sig

Rudi Völler er langt fra imponeret af Antonio Rüdigers ageren i weekendens Copa del Rey mod FC Barcelona.

Völler og Rüdiger efter en Tyskland-kamp
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Rudi Völler, sportsdirektør i det tyske fodboldforbund, DFB, er ikke tilfreds med sin landsmand Antonio Rüdigers opførsel under weekendens El Clássico-nederlag i Copa del Rey-finalen.

Her kastede en tydelig frustreret Rüdiger en genstand efter kampens dommer i slutminutterne, og sammen med to ophidsede holdkammerater fik 32-årige Rüdiger vist det røde kort.

De skandaløse scener gik verden rundt, og Rüdiger har efterfølgende undskyldt for sin opførsel, som vurderes at koste en lang karantæne.

Nu retter Völler også kritik af Rüdiger, som er fast mand på Julian Nagelsmanns landshold.

- 'Toni' er en fantastisk spiller, men som landsholdsspiller skal han også vise klasse i sin opførsel. Han kræver med rette respekt for sin person, og han skal uden undtagelse også udvise samme respekt over for andre, udtaler Völler til det tyske nyhedsbureau SID.

Rüdigers følelser fik frit løb i slutminutterne af nederlaget i Copa del Rey-finalen til ærkerivalerne, og Völler kalder da også forsvarsspilleren for en "meget følelsesladet fyr, og en fighter på banen".

Völler og Rüdiger efter en Tyskland-kamp
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

- Men i dette tilfælde lod han og nogle af hans holdkammerater sig rive med af den ekstremt ophedede atmosfære, som uforklarligt ofte havde hersket omkring klubben før kampen. Det er ikke acceptabelt. Især ikke som tysk landsholdsspiller.

Völler kræver, at Rüdiger skal "ændre sig" på dette punkt, og den 65-årige fodbolddirektør fortæller, at han og Nagelsmann allerede har talt med den kritiserede hovedperson.

- Toni kontaktede Julian og mig i går, og vi talte længe om situationen. Både direkte med ham og internt med Bernd Neuendorf (præsident i det tyske fodboldforbund, DFB, red.) og Andreas Rettig (sportsdirektør i DFB, red.), udtaler Völler.

Antonio Rüdiger er noteret for 79 landskampe for Tyskland.

Finaledommer giver forklaring efter stort drama: Derfor fik Rüdiger rødt

Mest læste

Notifications

Notifikationer