Medie: Tidligere AaB-træner på vej til Championship-konkurrenter Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Medie: Tidligere AaB-træner på vej til Championship-konkurrenter

Martí Cifuentes’ bagland har holdt samtaler med konkurrenter.

Marti Cifuentes i interview som Aab-træner.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hvorvidt der er tale om et skridt op, er vanskeligt at vurdere.

Det er nemlig Birmingham-klubben West Bromwich Albion, der ifølge Sky Sports har afholdt samtaler med den tidligere AaB-træner Martí Cifuentes' bagland.

Cifuentes er lige nu cheftræner i London-klubben Queens Park Rangers, som aldrig har offentliggjort spanierens kontraktlængde.

West Bromwich har været uden træner, siden klubben for en uge siden fyrede 61-årige Tony Mowbray. I mellemtiden har klublegenden James Morrison taget over midlertidigt.

Selvom kontakten mellem West Brom og Cifuentes bagland skulle være etableret, så er der stadig et stykke vej til en endelig aftale, forlyder det.

- Som vi forstår det, så har samtalerne endnu ikke nået et stadie, hvor QPR er blevet formelt bedt om tilladelse til at tale med Cifuentes, lyder det fra Sky Sports.

Med én kamp tilbage i The Championship er West Brom nummer 10 uden mulighed for oprykning, mens QPR er nummer 15 uden risiko for nedrykning. Otte point skiller de to mandskaber.

Marti Cifuentes kom til QPR i oktober 2023 efter små to sæsoner hos svenske Hammerby.

Inden da stod han i spidsen for AaB i 40 kampe i perioden fra januar 2021 til januar 2022.

Mest læste

Notifications

Notifikationer