Kedelig stime fortsætter for Mainz – Bayern millimeter fra mesterskab Foto: Gintare Karpaviciute/Reuters/Ritzau Scanpix

Kedelig stime fortsætter for Mainz – Bayern millimeter fra mesterskab

I Mainz lader de til at have vendt sidste sæson på hovedet.

Harry Kane i duel med Mainz' Danny Costa
Foto: Gintare Karpaviciute/Reuters/Ritzau Scanpix
| Allianz Arena | 26 apr 2025-15.30
Bayern München
v t u u v
3 : 0
1.01
xG
0.44
Slut
FSV Mainz 05
u t u t u
L. Sané
27'
M. Olise
40'
E. Dier
84'

Mainz sluttede fuldstændigt suverænt af i sidste sæson. I denne sæson er det lige omvendt.

Med dagens 3-0-nederlag til mægtige Bayern München er Bo Henriksen og Mainz nu uden sejr siden den 7. marts, og de Champions League-billetter, der længe så ud til at være ganske realistiske, er det nu ikke længere.

Leroy Sané og Michael Olise stod for Bayern Münchens to første mål i første halvleg af lørdagens opgør, mens Eric Dier med sit første bundesligamål lukkede kampen med seks minutter igen, og med sejren kan de så småt begynde at lugte guldet i München.

Guldet kunne allerede være havnet i München med sejren over Mainz, men samtidig slog Bayer Leverkusen Jess Thorups Augsburg 2-0. Xabi Alonsos tropper kan dog allerede i næste spillerunde løbe tør for kampe.

Lige nu skiller otte point sidste sæsons mestre og Bayern München på førstepladsen, og med tre kampe tilbage af sæsonen, kan mesterskabet endegyldigt finde sin ejermand, hvis Bayern München som 'bare' kopierer Leverkusens resultat.

Med bare tre point i de seneste seks kampe er Mainz gledet helt ned som nummer seks i Bundesligaen, og dermed kan den dansk-ledede klub fortsat nå både at kvalificere sig til Champions League og slet ikke få europæisk fodbold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer