Helt uden at imponere: OB er officielt tilbage i Superligaen Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Helt uden at imponere: OB er officielt tilbage i Superligaen

OB er med fire kampe tilbage af sæsonen officielt NordicBet Ligaens første oprykker.

Luca Kjerrumgaard jubler over sin scoring mod Hvidovre der sikrer OB oprykning.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
OB
v t v v t
1 : 1
Slut
Hvidovre IF
t t v u v
L. Kjerrumgaard
80'
M. Kiilerich
36'

Det lugtede langt fra af Superliga på Nature Energy Park i Odense lørdag eftermiddag.

Det kommer det dog til efter sommerferien, for med et 1-1-resultat mod Hvidovre har OB matematisk sikret sig oprykning fra NordicBet Ligaen.

Foran knapt 9.000 feststemte tilskuere i den fynske forårssol leverede OB dog langt fra en præstation, der tilsvarer den ganske suveræne oprykning med hele fire resterende spillerunder.

Ti minutter foran pausen headede Malte Kiilerich gæsterne fra Hvidovre foran 0-1, og det så længe ud til, at OB slet ikke havde et modsvar på føringsmålet.

Med et kvarter tilbage af kampen fik gæsternes Jeffrey Papayaw Adjei-Broni sit andet gule kort, da han forsøgte at snyde dommer Jacob Kobberrød til at give sig et straffespark, men dommeren kvitterede helt korrekt med et rødt kort, og det lod til at være kampens vendepunkt.

Først skulle Simon Makienok dog misse en gigantisk chance for at gøre det til 0-2, men fire minutter efter udvisningen kom den forløsende udligning så fra OB, og den kom IKKE fra uventet kant.

Indskiftede Nicholas Mickelson slog et præcist indlæg ind i panden på Luca Kjerrumgaard, og NordicBet Ligaens suveræne topscorer svigtede ikke med hovedet.

I den resterende del af kampen - og med en mand i overtal - var det markant tættere på at blive til sejr for, men i sidste ende måtte fynboerne nøjes med det ene point, der altså er matematisk nok til at sikre, at AC Horsens på tredjepladsen ikke længere kan hente Striwerne.

Malte Kiilerich bringer Hvidovre foran:

Jeffrey Papayaw Adjei-Broni får rødt kort:

Luca Kjerrumgaard sikrer OB oprykningen:

Mest læste

Notifications

Notifikationer