Guldsnakken får Birk i offensiven: Hvad synes I? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Guldsnakken får Birk i offensiven: Hvad synes I?

Brøndby-træneren var ikke meget for at tale om medaljer efter remis i Randers.

Cheftræner for Brøndby, Frederik Birk
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC og Brøndby IF havde ikke indstillet sigtekornet ordentligt i fredagens Superligakamp, som endte 0-0.

Det ene point placerer Brøndby IF på tredjepladsen med 47 point, før både FC Midtjylland og F.C. København har været i aktion. Med tre point op til førstepladsen var Randers-kampen ikke en kamp, der rykkede meget for de blågule.

Derfor gik cheftræner, Frederik Birk, til angreb mod værten Simon Egeskov og fodboldeksperten Peter Sørensen i Tv-studiet, da han blev spurgt ind til Brøndbys chancer for medaljer.

Hvad synes I? Det er jo jer, der vil snakke om det. Det flytter ikke andet, end det jeg har sagt hele tiden, vi tager en kamp ad gangen. Det har hverken gjort os varmere eller koldere i kampen om medaljer eller kampen om det ene og det andet, siger Frederik Birk efter kampen.

I stedet fokuserer Brøndby-træneren på de kommende opgaver.

- Altså vi ligger der, hvor vi fik et point i Randers i dag. Snuden i spore og nu skal vi spille en semifinale mod Silkeborg om et par dage. Og så har vi Derby mod F.C. København, og så skal vi spille mod Silkeborg igen. Så jeg har ikke så meget at kommentere på.

Frederik Birks tropper har været ubesejret i Mesterskabsspillet. De har vundet fire og stået to uafgjort.

Før de tager hul på endnu en Superligakamp, så venter Silkeborg på Brøndby Stadion i pokalsemifinalen.

Kampen afvikles onsdag aften klokken 18:30.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest læste

Notifications

Notifikationer