Dårlig stime fortsætter: Wolfsburg taber efter anfører-udvisning Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Dårlig stime fortsætter: Wolfsburg taber efter anfører-udvisning

VfL Wolfsburg måtte endnu engang gå fra banen uden sejr og har ikke vundet i syv Bundesliga-kampe.

Denis Vavro holder hænderne mod jorden.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
VfL Wolfsburg
t t t t u
0 : 1
0.34
xG
1.70
Slut
SC Freiburg
u t t v v
M. Rosenfelder
49'

Syvende gang blev ikke lykkens gang for Wolfsburg.

Danskerklubben måtte forlade banen nok engang uden de tre point, da hjemmeholdet tabte med 0-1 til Freiburg.

Maximilian Arnold, der er anfører i klubben, gjorde betingelserne for en sejr umådeligt meget sværere for sine holdkammerarter, da han blev udvist allerede efter knap en halv time af opgøret.

Således måtte Joakim Mæhle, Jonas Wind og resten af de grønblusede Wolfsburg-spillere spille mere end en time i undertal og lykkedes ikke med at bryde den dårlige stime i Bundesligaen.

Andreas Skov Olsen så hele kampen fra bænken, mens Mads Roerslev var helt ude af truppe med en skade.

Seneste sejr ligger altså syv kampe tilbage. Dengang viste kalender 1. marts, da klubben hentede en udesejr mod Werder Bremen. Siden er det ikke blevet til tre point i en kamp for mandskabet.

Resultatet ændrer ikke det store for Wolfsburgs position i Bundesligaen, hvor de trods nederlaget stadig er at finde på 12. pladsen i rækken uden fare for at rykke ned.

Wolfsburg har tre kampe tilbage i Bundesligaen til at bryde den dårlige stime og slutte sæsonen bedre af, når BVB Dortmund venter næste gang, hvorefter Hoffenheim kommer på besøg, inden sæsonen rundes af mod Borussia Mönchengladbach.

Du kan se udvisningen i videoen øverst.

Mest læste

Notifications

Notifikationer