Trupnyt: Tvivlsom Brøndby-stjerne er med mod Randers
Brøndby er fredag aften på jagt efter ugens anden sejr over Randers.

Brøndby IF skal fredag aften forsøge at holde skruen i vandet og fortsætte sin ubesejrede stime i mesterskabsspillet.
Det skal man ude mod Randers FC, der så sent som for fire dage siden blev nedlagt på Brøndby Stadion i en hæsblæsende affære med cifrene 4-3.
Til kampen er der foretaget enkelt ændringer i cheftræner Frederik Birks trup.
Blandt andre er Thomas Mikkelsen tilbage fra sin karantæne, hvilket har skubbet Gavin Beavers ud af truppen. Også Stijn Spierings er med igen på bekostning af Lukas Larsen.
Ikke mindst er Yuito Suzuki blevet fit nok til at få en plads i truppen. Han var ellers ikke med til torsdagens træningspas, hvor Frederik Birk overfor Campo kunne bekræfte, at offensivprofilen har kæmpet med sygdom i ugens løb.
Til gengæld er Jordi Vanlerberghe endnu ikke blevet sin skade kvit.
Se Brøndby-truppen nedenfor
Brøndbys trup mod Randers
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
5. Rasmus Lauritsen
6. Stijn Spierings
7. Nicolai Vallys
8. Benjamin Tahirovic
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
17. Mileta Rajovic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
31. Sean Klaiber
32. Frederik Alves
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
38. Jacob Ambæk
42. Mathias Jensen
Opgøret på Cepheus Park sparkes i gang klokken 19 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Randers FC
Brøndby IF












