Real Madrid afviser: Det vil vi aldrig gøre
Real Madrid fejer alle spekulationer om at trække sig fra kampen væk.

Real Madrid har været skeptiske over for dommer Ricardo De Burgos Bengoetxea, som skal dømme Copa del Rey finalen mellem FC Barcelona og Real Madrid.
Det har resulteret i, at klubben aflyste det officielle pressemøde op til kampen.

Derefter har spekulationerne været mange, om hvorvidt Real Madrid vil trække sig fra kampen. Nu har klubben selv meldt ud om situationen.
- På baggrund af de rygter, der er opstået i de seneste timer, meddeler Real Madrid CF, at vores hold aldrig har overvejet at trække sig fra morgendagens finale, skriver klubben i en ny pressemeddelelse.
- Vores klub forstår, at de uheldige og upassende udtalelser fra dommerne udpeget til denne kamp, fremsat 24 timer før finalen, ikke må kaste skygger over en sportsbegivenhed af global betydning.
Det er anden gang, at klubben udsender en pressemeddelelse i dag.
Læs mere her:

Ifølge Real Madrid TV, så påpeges det, at under dommerens ledelse ligger Real Madrids sejrsrate kun på 64 %, mens Barcelona har opnået en imponerende sejrsrate på 81 %.
Det har skabt chokbølger før lørdagens El Clasico
Kampen fløjtes i gang klokken 22:00.
FC Barcelona
Real Madrid












