Frustreret Kvistgaarden forklarer raseriet efter udskiftning Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Frustreret Kvistgaarden forklarer raseriet efter udskiftning

Brøndby-angriberen var meget påvirket efter udskiftningen i kampen mod Randers.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC og Brøndby IF delte pointene i en låst affære på 0-0 i fredagens kamp.

Mathias Kvistgaarden blev skiftet ud efter 80 minutter, og selvom angriberen ikke havde sit livs kamp, så var det en skuffet BIF-spiller, som forlod grønsværen.

Efter kampen løftede Brøndby-topscoreren sløret for, hvad der gik ham på ved udskiftningen.

- Der er nogle blandede frustrationer over nogle forskellige ting. Det er jo det, der nogle gange er med de stadions, der ikke har tag over bænkene.
Så ser man det jo, mens når der er tag over bænkene, så er der ikke nogen af jer, der havde lagt mærke til noget som helst, fortæller angriberen.

Derefter bliver Kvistgaarden forholdt til, om det drejede sig om udskiftningen, hvilket ikke var hele forklaringen bag angriberens frustrationer.

- At blive taget ud, det er der aldrig nogen, der synes, er sjovt. Man vil jo helst blive inde og spille så meget som muligt, men det var ikke dér, de store frustrationer lå. Det var lidt mere over, at man er frustreret over, at vi ikke skaber noget, og man bare løber og presser derinde og sådan noget, siger Kvistgaarden til Viaplay.

Vestegnsklubben misser dog chancen for at komme op på siden af FC Midtjylland på andenpladsen.

Til gengæld kan Frederik Birk glæde sig over at hente point for syvende Superliga-kamp i træk.

I næste uge skal de i aktion to gange: Silkeborg i pokalsemifinalen og F.C. København i Mesterskabsspillet.

Se bataljen her:

Mest læste

Notifications

Notifikationer