City-komet ramt af ny skade få uger efter comeback Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

City-komet ramt af ny skade få uger efter comeback

Den norske offensivspiller meldes skadet af flere medier.

Oscar Bobb i aktion mod FCK
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var begyndt at lysne for Oscar Bobb i Manchester City, men nu er den tilsyneladende gal igen for nordmanden.

Oscar Bobb har misset det meste af sæsonen på grund af et brækket ben, som han pådrog sig i sommer, men for få uger siden gjorde han comeback for Manchester City i hjemmesejren mod Leicester.

Men nu er den 21-årige offensivspiller ramt af en ny skade.

Norges landstræner Ståle Solbakken bekræftede tidligere på ugen til norske NRK, at Bobb har fået en "mindre skade", og fredag morgen skriver Manchester Evening News, at det drejer sig om en muskelskade i baglåret.

Skadens omfang kendes endnu ikke, men den kommer på et skidt tidspunkt for Pep Guardiolas mandskab, som på søndag skal forsøge at spille sig i FA Cup-finalen mod Nottingham Forest.

Oscar Bobb i aktion mod FCK
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Her må City undvære en stribe af profiler, skriver den engelske avis, og fremhæver blandt andre Erling Haaland, Ederson, Nathan Aké og Rodri, som alle holdes ude med skader.

Pep Guardiola ventes at give en opdatering på Bobb på pressemødet forud for Forest-kampen.

Der mangler fire kampe af sæsonen i Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer