Medie: Cesc Fabregas vil sikre sig Barca-talent på permanent aftale Foto: Claudia Greco / Reuters / Ritzau Scanpix

Medie: Cesc Fabregas vil sikre sig Barca-talent på permanent aftale

Den nyoprykkede klub har allerede lagt planer for sommerens transfervindue.

Foto: Claudia Greco / Reuters / Ritzau Scanpix

Como vil hente FC Barcelona-back fast til klubben.

I løbet af det seneste år har den italienske by fået etableret et andet varemærke end blot byens sø – nemlig klubbens fodboldhold, der på nuværende tidspunkt er placeret i midten af den italienske Serie A i klubbens første sæson i den bedste italienske række.

Den nyoprykkede klub har med fodboldlegenden Cesc Fabregas ved roret og trup sammensat med store talenter og en rutineret stamme næsten formået at sikre overlevelse i Serie A.

Derfor arbejder italienerne allerede frem mod næste sæson, hvor klubben angiveligt ønsker at hente klubbens lejesvend fra F.C. Barcelona på en permanent transfer.

For skal man tro det catalanske medie Mundo Deportivo, arbejder Como i skrivende stund på at sikre sig venstrebacken Álex Valle til næste sæson.

Den unge spanier kom til den norditalienske klub på en lejeaftale i vinterens transfervindue efter en undervældende halvsæson som holdkammerat med danske Kasper Schmeichel i Celtic, som han var udlejet til fra Barca.

Álex Valle under opvarmning for sin nuværende klub Como. Foto: Claudia Greco / Reuters / Ritzau Scanpix

Álex Valle var en del af Barcas trup forud for sæsonen sidste sommer, hvor han tabte slaget om en plads i truppen til Gerard Martín, der netop nu er afløser for Alejandro Baldé.

Den 20-årige venstreback har ifølge Mundo Deportivo en frikøbsklausul på seks millioner euro, svarende til omkring 45 millioner kroner.

Det er klausulen, som den klubben fra Como har i sinde at benytte for at sikre sig rettighederne til den unge spanier.

Álex Valle har fået 11 optrædener for den italienske klub i denne sæson, hvor klubbens træner har set sig lun på venstrebacken.

La Masia-talentet har kontrakt med Barca frem til sommeren 2026.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest populære

Notifications

Notifikationer