Juventus-direktør giver status på Motta-afløser: Træffer endelig beslutning efter klub-VM Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Juventus-direktør giver status på Motta-afløser: Træffer endelig beslutning efter klub-VM

Igor Tudor afløste i marts Thiago Motta i trænersædet i Juventus. Klubben er nu på jagt efter Champions League-kvalifikation.

Igor Tudor løfter en knyttet næve under en kamp i spidsen for Juventus
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Snoren blev for kort for Thiago Motta i Juventus

I marts måtte han lade sig afskedige i den italienske storklub og afløse af kroatiske Igor Tudor.

Kroaten har fået en udmærket start i klubben og bragt dem tilbage ind på Champions League-pladserne. Noget som Thiago Motta havde store vanskeligheder med i sin tid. Kroaten har dog foreløbigt kun kontrakt til sommeren, men Juventus fodbolddirektør Cristiano Giuntoli giver en opdatering på situationen.

- Under alle omstændigheder vil vi tage en beslutning efter klub-VM, men vi håber på at fortsætte sammen som sagt fra begyndelsen. Vi taler sammen, siger Giuntoli ifølge fodboldjournalisten Ginaluca Di Marzios medie.

Fyringen af Thiago Motta kom i kølvandet på en række dårlige resultater, hvilket bragte Champions League-kvalifikationen i fare. Det er det klare mål for Juventus at komme tilbage i Champions League i den kommende sæson.

Der er ikke direkte blevet stillet et ultimatum for Igor Tudor, men fodbolddirektøren lægger ikke skjul på Juves ubetingede målsætning.

- De andre holds resultater har øget vores odds for Champions League. Vi skal tænke på vores egen vej og vinde den her kamp for at nå vores næste mål.

Juventus ligger i skrivende stund på femtepladsen med 59 point og en kamp i hånden i forhold til femtepladsen, Bologna, der har 60 point. Lige efter følger Lazio og Roma. Det er kun Serie A's top-4, der kvalificerer sig til Champions League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer