Arsenal skuffer mod Crystal Palace – Liverpool så godt som mestre
Arsenal kan akkurat stadig nå Liverpool i mesterskabskampen, men deres uafgjorte resultat mod Crystal Palace gør det næsten umuligt.

Arsenal skuffede fælt hjemme i Premier League, hvor de tog imod Crystal Palace. The Gunners var pisket til sejr, hvis de fortsat skulle holde et spinkelt mesterskabshåb i live. Sådan endte det desværre for Arsenal ikke.
Jakub Kiwior bragte ellers gæsterne i front allerede efter tre minutter på et fremragende hovedstød efter en indøvet frisparkskombination. Sammen med de andre Arsenal-spillere løb han ind fra en placering bagerst i feltet og headede bolden i mål.
Herefter tog første halvleg fart og Eberechi Eze stod efter knap en halvtime for en udligning på en flot afslutning. Nederst i højre målhjørne passerede han David Raya. Arsenal gik dog til pause med en føring, da Leandro Trossard fik bragt hjemmeholdet i front kort før dommer Michael Salisbury blæste første halvleg til slut.
I anden halvleg fik gæsterne og nærmere bestemt Jean-Philippe Mateta dog spolereret Arsenal-aftenen. Ude foran feltet fik han fat i bolden og svævede den hen over en chanceløs David Raya.
Kampen sluttede 2-2, og dermed er Arsenal om ikke definitivt og matematisk så i hvert fald moralsk ude af mesterskabskampen.
Hele 12 point adskiller dem fra Liverpool. Netop det antal, de har tilbage at spille for. Det betyder, at Arsenal skal vinde de sidste fire og Liverpool skal tabe sine resterende fem kampe, hvis mesterskabet skal ende i London.
Arsenal
Crystal Palace












