Se målene: Traditionsklub millimeter fra oprykning efter vanvidshalvleg
Leeds kan rykke tilbage i Premier League, hvis Burnley tager point mod Sheffield United senere på mandagen.

Leeds United er meget, meget tæt på at være tilbage i Premier League.
Mandag aften vandt traditionsklubben med hele 6-0 på hjemmebane mod Stoke, og det bringer dem op på førstepladsen i Championship med 94 point.
Det betyder, at hvis Burnley vinder eller spiller uafgjort mod Sheffield United på tredjepladsen senere mandag aften, vil Leeds United være matematisk sikret en oprykning til Premier League.
Leeds afgjorde deres egen kamp, allerede inden der var spillet ti minutter af opgøret mod Stoke.
Her havde Joel Piroe nemlig nettet to gange, og det var kun forsmagen på en vild Piroe-halvleg.
Inden pausefløjtet havde hollænderen nemlig scoret to yderligere gange, mens Junior Firpo også var kommet på scoringstavlen.
Du kan se alle kampens mål i videoen over artiklen.
Derfor var pausestillingen 5-0, og i anden halvleg blev foden taget en smule af speederen for Leeds. Wilfried Gnonto var manden bag halvlegens eneste scoring, da han nettede til slutresultatet 6-0.
Derfor kan Leeds sætte tre point på kontoen, og så kan de følge med klokken 18:30, når Burnley og Sheffield United krydser klinger.
Hvis Burnley vinder sender de både sig selv og Leeds op i Premier League i næste sæson, da afstanden til Sheffield United med to kampe igen vil være på otte point.
Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Leeds United













