Nottingham Forests hede drøm lever stadig
Nottingham Forests gode start grundlagde 2-0-sejren mandag aften over Tottenham.

Nottingham Forest har været sæsonens helt store overraskelse i Premier League.
Mandag aften fortsatte Nottingham-klubben sin imponerende form, da de vandt 2-0 på udebane over Tottenham.
Dermed ligger de rødklædte nu på tredjepladsen i Premier League, hvorfor den store drøm om Champions League i næste sæson stadig lever.
Nottingham Forest fik en regulær drømmestart på opgøret mandag aften. Elliot Anderson scorede føringsmålet efter fem minutter, og kort efter scorede Chris Wood til 2-0 - troede han i hvert fald.
Et efterfølgende VAR-tjek annullerede scoringen, og så var Tottenham varslet.
Men det fik stadig ikke Tottenham til at vågne op. Fem minutter senere fandt Chris Wood igen frem til netmaskerne, og denne gang var der ingen VAR, som trak scoringen tilbage.
Du kan se begge scoringer øverst i artiklen.
Bagud 0-2 var Tottenhams chancer for point blevet markant mindre. Undervejs havde en velspillende Matz Sels i Nottingham-buret flere gode redninger, men i kampens slutfase blev han passeret.
Richarlison, som havde haft flere nærgående forsøg, reducerede efter 87 minutter på Pedro Porros oplæg, og så var Tottenhams håb tilbage.
Men tiden var for kort, og værterne kom aldrig frem til den udlignende scoring.
Med sejren har Nottingham Forest tre point ned til Chelsea og Aston Villa, som lige nøjagtig befinder sig udenfor Champions League-placeringerne.
Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Nottingham Forest













