Klammeri i FCK-AGF: Får måske ramt ham Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Klammeri i FCK-AGF: Får måske ramt ham

Nicolai Poulsen og Rodrigo Huescas var ikke de bedste perlevenner på banen i kampen mellem FCK og AGF, hvor de endda også måtte skilles ad ad flere omgange.

Gift Links header til en bolden, mens Rodrigo Huescas står bagved.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Nicolai Poulsen og Rodrigo Huescas bliver næppe pennevenner lige foreløbig.

I kampen mellem FCK og AGF måtte de to skilles ad af flere omgange.

Først opstod der tumult blandt de to i forbindelse med afviklingen af et AGF-hjørnespark i kampens sidste periode.

Dernæst skulle de to stridshaner lige tale det sidste ud i en situation, der udspillede sig efter slutfløjt, hvor de to kombattanter lige måtte skilles ad.

Afhængigt af hvilket sæt briller man lige har på, kan der i hvert fald sås tvivl om, at der i den første situation ved afviklingen af hjørnesparket opstod unødvendig kontakt i mellem de to.

Poulsen bekræftede efter kampen til den skrevne presse, at der var lidt mundhuggeri og knas imellem ham og Huescas.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Gift Links header til en bolden, mens Rodrigo Huescas står bagved.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Men intentionen fra Poulsen var ifølge ham selv ikke ond overhovedet.

- Det er en infight, hvor vi skubber lidt til hinanden, og jeg får måske ramt ham. Men ikke nogen ond hensigt for mig overhovedet, fortalte Nicolai Poulsen til Campo og resten af den fremmødte presse efter kampen.

- Nogle vil synes, du har lidt høje knæ derinde. Kan du følge dem i det?

- Jeg har ikke set den igen, så det kan jeg ikke svare på. Nu er det jo mit synspunkt, og der er ikke nogen bevidst handling for mig overhovedet.

- Det ser ud til, at du sparker ud efter Huescas, er det forkert?

- Ja, det synes jeg. Det er i hvert fald ikke det, jeg oplever, udtalte Poulsen efter kampen.

Fra de københavnske tilskuerpladser blev der kraftigt appelleret til, at Poulsen sparkede ud efter Huescas, som faldt til jorden efter interaktionen i mellem de to.

Dommer Jakob Sundberg takserede optrinnet med et gult kort til Nicolai Poulsen.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest læste

Notifications

Notifikationer