Ekstatisk Brøndby-matchvinder reagerer på vild helte-rolle
Noah Nartey er den store helt i Brøndby mandag aften, hvor han scorede det afgørende mål.

De fleste troede, at kampen mellem Brøndby IF og Randers FC skulle slutte 3-3.
Men ak nej. I det 97. minut fik Noah Nartey bolden på kanten af feltet, og efter et enkelt træk sparkede han bolden ind bag Paul Izzo i Randers-buret til stor jubel for Brøndby-tilhængerne.
- Det var superfedt. Ren forløsning. Jeg synes, vi fortjener sejren 100 procent, så det er ren forløsning, siger Nartey efter kampen til TV2 Sport.
Brøndby IF spillede en mand i overtal i en halv time i anden halvleg, men alligevel var det i kampens allersidste sekund, at sejrsmålet faldt.
- Jeg følte ikke, vi havde den kvalitet, som vi plejer at have, men sådan er det nogle gange, og når det er sådan, handler det bare om at få tre point, og det gjorde vi heldigvis i dag.
- Det var frustrerende, fordi vi ikke fik scoret før allersidst. Vi ville virkelig gerne give en sejr til fansene, for den fortjener de virkelig. Det var frustrerende, men det vigtigste er, at vi fik tre point, siger Noah Nartey.
Med sejren ligger Brøndby IF nu på tredjepladsen med tre point op til FC Midtjylland på førstepladsen.
Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Randers FC
Brøndby IF
Noah Nartey












