Birks assistenter overtalte ham til (måske) kampafgørende ændring Claus Bech/Ritzau Scanpix

Birks assistenter overtalte ham til (måske) kampafgørende ændring

Brøndby IF vandt til sidst i opgøret mod Randers FC, og undervejs kom Brøndby-assistenterne med en taktisk ændring.

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Brøndby IF
u v v v u
4 : 3
Slut
Randers FC
t t v t v
Mathias Kvistgaarden
35'
Mathias Kvistgaarden
45'+2'
Yuito Suzuki
59'
Noah Nartey
90'+7'
Sean Klaiber
4'
Mathias Greve
40'
N. Dyhr
61'

Brøndby IF vandt en forløsende sejr mandag aften over Randers FC.

Efter at have været i overtal i en halv time lykkedes det Noah Nartey i kampens sidste sekunder at lave det kampafgørende mål til 4-3.

- Det var ualmindelig lækkert. Det bliver jeg nødt til at sige. Det var vigtigt, siger Frederik Birk til Viaplay efter opgøret.

Brøndby-lejren havde forinden haft svært ved at skabe chancer, mens de var i overtal, og det var først fem minutter før tid, at Brøndby-træner Frederik Birk skiftede fra at spille med tre centrale forsvarsspillere til to.

- Vi snakkede løbende om det, men jeg havde lyst til at blive i strukturen for at holde vores flow.

- Men både Turbo (Bent Turbo Christensen, assistent, red.) og Henrik (Hansen, assistent, red.) stod fast og sagde, de synes, det var tid, og så overgav jeg mig til sidst. Det gav måske pote, måske ikke. Det ved jeg ikke, siger Brøndby-træner Frederik Birk.

Udover den sidste aktion af Noah Nartey var Brøndby-træneren ikke tilfreds med spillet, og det antal chancer holdet skabte.

- Vi er ikke helt skarpe i at eksekvere den overtalssituation, og det ligger primært på mine skuldre, men dejligt Noah tog sagen i egen hånd.

- Det var en bøvlet kamp. Vi var nede to gange, og da vi endelig kommer op, udligner de meget hurtigt. Så får vi det røde kort (til Randers FC, red.), der gør, at selvforståelsen og presset gør, at vi skal hive stikket hjem til vores side, siger Birk.

Næste opgave for Brøndby IF er på fredag, når Randers FC igen venter. Denne gang spilles kampen i det kronjyske.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest læste

Notifications

Notifikationer