Vendsyssel sætter fut i nedrykningskampen med vital sejr
Der er fortsat godt gang i nedrykningskampen i NordicBet Ligaen

Vendsyssel FF overgiver sig ikke uden kamp.
Nordjyderne fik med en 3-1-sejr hjemme over B.93 tre vigtige point på kontoen.
Sejren sender Vendsyssel over nedrykningsstregen i NordicBet Ligaen, hvor HB Køge i stedet ryger under stregen.
Kasper Kusk skulle kun bruge fem minutter på at bringe hjemmeholdet på sejrskurs, inden B.93's Emeka Nnamani udligner lige før pausen.
I anden halvleg var det dog Vendsyssel, der trak sig bedst ud af opgøret.
Her kunne holdet med to mål fra angriber Shanyder Brogelin og den tidligere AaB-profil Frederik Børsting få sejren i hus.
Sejren sender som sagt Vendsyssel op på en foreløbig 10. plads, mens HB Køge i hvert fald for en stund ryger under stregen.

HB Køge har dog en kamp i hånden og møder mandag Hobro.

B.93
Vendsyssel FF












